Udskriv

Den Finske Nationalballet besøgte Operaen med forestillingen Snedronningen af Kenneth Greve, som var en højt elsket solodanser ved Den Kongelige Danske Ballet fra 1992 til 2008. I 2008 foretog han imidlertid et karriereskifte, idet han blev direktør ved Den Finske Nationalballet. Det er den finske ballets første besøg i København, og med sig havde kompagniet Kenneth Greves ballet fra 2012, Snedronningen, baseret på H. C. Andersens eventyr af samme navn.

af Pia Stilling (cand.mag.)

 

Lumi 1041 Forsidebillede
Snedronningen af Kenneth Greve med Den Finske Nationalballet. Foto: Mirko Kleemola

 

Ved premieren på Snedronningen, som gæstespillede på Operaen, var der inviteret mere end 300 gæster fra ind- og udland for at markere begyndelsen på fejringen af 100 års jubilæet for Finland som selvstændig nation. Foyeren summede da også med opstemte gæster, mens et større opbud af bevæbnet politi så til.


En historie for børn og barnlige sjæle
Kenneth Greves balletudgave af H.C. Andersens eventyr om Gerda og Kay henvender sig til børn og barnlige sjæle. Historien er let at følge, fordi bedstemoderen, her i Vibeke Hastrups skikkelse, fortæller historien på dansk, mens der kørte en engelsk version i et elektronisk bånd over scenen.

Historien er i Kenneth Greves regi henlagt til Helsinki i begyndelsen af 1900-tallet. Her bor vennerne Gerda og Kay med deres forældre. De har et særligt bånd mellem sig, men da Kay får en splint af Snedronningens spejl i øjet, bliver han fjern og kold over for Gerda.

Der er mange børn med i forestillingen. Gerda og Kay er søde og troværdige, og de har en rigtig sjov veninde udi diverse uartigheder. Senere hjælper en hel horde af herlige børn Gerda med at finde Kay.


Snedronningen
Snedronningen blev på premiereaftenen danset af Hanako Matsune, og hun var ikke for sjov! Hun så vidunderlig ud, og da hun på et tidspunkt ruller ind på scenen på en sølvskinnende segway er der ikke et øje tørt. Så er eventyret ligesom også bragt op til vor tid. Hun og en masse andre snefnug var iført hvide tutuer med strittende istapper og skinnende sten og et til overflod funklende rensdyrgevir. De dansede i lange rækker i et nærmest uendeligt og præcist flow. Som modpol til de smukke snefnug bød eventyret på en hel uhyggelig troldehær, der hærgede både på scenen og den overdækkede orkestergrav. Til at understrege det kolde klima dukker der endog en isbjørn op.

 

 19A5476
Snedronningen af Kenneth Greve med Den Finske Nationalballet. Foto: Mirko Kleemola


Ud i verden
I forestillingens anden akt tager Gerda ud i verden for at finde Kay, der er kidnappet af Snedronningen. Hun møder mennesker fra adskillige folkeslag, så der er en undskyldning for hele fem divertissementer. Der er en morsom svensk dans for et par iført folkedanserdragter i gult og blåt, så et lille hip til det Sverige, som Finland i tidligere tider var indlemmet under, bliver det til. Derudover blev der budt på spansk, persisk, japansk og russisk dans. I det finske indslag holder troldene en herlig saunafest i en sauna, der dukker op fra dybet. Det var mega sjovt, og det forhold, at teknikken svigtede på premiereaftenen, ændrede ikke herpå.

Gerda genforenes med Kay, og splinten i hans øje forsvinder. For at smelte snedronningens kolde hjerte, påkalder fortælleren sig publikums hjælp. Alle var udstyret med lyssværd, der på et tegn skulle tændes. Det er sjovt for barnlige sjæle, og som en finsk dame triumferende sagde til en bekendt: Nu fik jeg endelig mit eget sværd – det plejer kun at være børnene, der får.


Isnende flotte
Scenografien af Erika Turunen og Mikki Kunttu samt Mikki Kunttus lysdesign er eventyrlig. Byscenerne på torvet i Helsinki med sneklædte skulpturer er imponerende, og Snedronningens rige med gigantiske istapper hængende fra loftet er isnende flotte i sig selv, og når de skifter farve bliver de for alvor eventyrlige. Der bliver virkelig skabt magi.

Det var et herligt besøg af Kenneth Greve og hans balletkompagni. Hans kontrakt med den finske ballet udløber i 2018. Spændende hvad han så finder på.

 

 


Lumi 394

FAKTA

Snedronningen af Kenneth Greve med Den Finske Nationalballet

Forestilingen spillede på Operaen og havde Danmarkspremiere den 27. januar.

Koreografi: Kenneth Greve
Musik: Tuomas Kantelinen
Scenografi: Erika Turunen og Mikki Kunttu
Kostumer: Erika Turunen
Lys- og videodesign: Mikke Kunttu
Make-up design: Pekka Helynen
Videografik: Mikko Linnavuori og Jan Yrlund
Dramaturgi: Pirjo Toikka og Kenneth Greve
Lyddesign: Petri Peltovako
Dramaturgisk rådgiver: Raija-Sinikka Rantala