Udskriv

Den Kongelige Ballet bød på tre moderne værker af de tre sværvægtere Wayne McGregor, Jiří Kylián og Akram Khan.

af Pia Stilling (cand.mag.)

 


Det var noget af en aften, hvor lyd og dans gik hånd i hånd i alle tre værker.

CR 20170303 0785
Infra. Det Kgl. Teater, sæson 2016-2017. Koreografi: Wayne McGregor. Foto: Costin Radu

Infra
I aftenens første værk Infra fra 2008 af engelske Wayne McGregor blev musikken leveret af Max Richter, der også har skabt musikken til værket. Han kalder selv sin musik for postklassisk med elementer fra både klassisk musik og elektronisk musik. Musikken skabte en stemning af ensomhed sammenblandet med samhørighed mellem de mennesker, der vandrede i byen, med skikkelser vandrende elektronisk i et bånd langt over dem på bagvæggen af scenen. Dans, musik og video smeltede sammen til et hele.

McGregor har et ultramoderne og samtidig klassisk trinsprog, som det er svært ikke at forelske sig i, selv om udtrykket er isnende. Dansernes dragter er sort-hvide og lidt undertøjsagtige. Der er soli og pas de deuxer, og mest ensom fremstår J´aime Crandall, som ingen bemærker i mængden.

 

CR 20170303 1460
Falling Angels. Det Kgl. Teater, sæson 2016-2017. Koreografi: Jiří Kylián. Foto: Costin Radu

Falling Angels
Falling Angels fra 1989 af hollandske Jiří Kylián er en munter hyldest til den kvindelige danser. Det er et værk for otte damer klædt i sort kort trikot. De danser til rytmisk musik af Steve Reich, der på én gang holder de otte på sporet, men også giver dem frihed inden for de geometriske mønstre, scenen er delt op i. Det er sjovt og stramt, og det var oplagt, at de otte medvirkende havde en fest.

CR 20170303 3097
Vertical Road. Det Kgl. Teater, sæson 2016-2017. Koreografi: Akram Khan. Foto: Costin Radu 

Vertical Road
Aftenens sidste værk Vertical Road fra 2010 af kultkoreografen engelsk-bangladeshiske Akram Khan og musik af Nitin Sawhney skabt til værket var en spirituel rejse i en gruppe af forfulgte mennesker.

Sebastian Haynes var i front og både længtes og var despot over, hvad der kunne fremstå som en gruppe slaver. Gruppen krympede sig i deres ørkenfarvede gevandter, der støvede hele scenen til, mens musikken pulsede stammeagtigt og meget voldsomt – der var bas på, så det til tider var decideret ubehageligt.


En helt igennem stærk aften
Det var en stærk aften, og danserne var da også tydeligt bevægede ved fremkaldelser og bifald. Det er herligt med tre moderne og abstrakte værker, men desværre bliver Giant Steps kun danset i alt seks gange. Det er en skam, men så meget desto mere grund til at skynde sig ind og se forestillingen.

Musikken var som nævnt et vigtigt element i alle aftenens værker. Tænk hvor meget stærkere det ville have været, hvis den var kommet fra orkestergraven og ikke fra et afspillet bånd.

 

 

CR 20170303 3225
Vertical Road. Det Kgl. Teater, sæson 2016-2017. Koreografi: Akram Khan. Foto: Costin Radu

 

FAKTA

Giant Steps

Spiller indtil 6. april 2017 på Gamle Scene.

Med Giant Steps får du en trekløver af tidens mest eftertragtede, moderne koreografer – tre af de ubetinget største stjerner på dansens himmel.

Info: Det Kgl. Teater

Infra
Et værk fyldt med overdådig skønhed og spektakulær dans.

Koreografi: Wayne McGregor
Musik: Max Richter
Design: Julian Opie
Kostumer: Moritz Junge
Lysdesign: Lucy Carter


Falling Angels

Et værk for otte dansere, der alle er på scenen fra start til slut. Balletten danses til den amerikanske, minimalistiske komponist Steve Reichs musik, og det er en hyldest til kvindelige kunstnere og til dansekunsten og alt, hvad den indebærer fra elegance og humor til angst og sårbarhed.

Koreografi: Jiří Kylián
Musik: Steve Reich
Kostumer: Joke Visser
Lysdesign: Jiří Kylián og Joop Caboort


Vertical Road
En meditativ, åndelig rejse, der udforsker natur, ritualer og menneskelige handlinger. Til Nitin Sawhneys stærke og hypnotiske musik søger danserne mod ’den lodrette vej’, der står for sandhed og oplysning.

Koreografi: Akram Khan
Musik: Nitin Sawhney
Kostumer: Kimie Nakano
Lysdesign: Jesper Kongshaug