Corpus’ nye forestilling Ghosting spillede  i Det Kongelige Teaters A-sal. Hvordan føles det at blive ghosted på egen krop? Det inviterer Corpus os til at finde ud af ved et fysisk sammenstød med internettets væsner.

 af Pia Stilling (cand.mag.)

 

Ghosting:
”Hvis du har prøvet at få cuttet kontakten efter et antal (mere eller mindre succesfulde) dates uden så meget som en opringning, en kort besked eller en smiley, har du prøvet at blive ghosted – og du er ikke den eneste!”

Lurking:
”Lurkere findes overalt på internettet, men du ved det ikke. En lurker forholder sig nemlig altid passiv. De er til stede overalt, men observerer kun og afslører aldrig oplysninger om sig selv.”

Trolling
”En troll holder til i grupper på Facebook og i kommentarsporet på den artikel, du læste i går. Trolls skriver kommentarer med det formål at provokere og fremkalde heftige diskussioner, men mener ikke nødvendigvis det, de skriver.”

 

 seb1696 Ghosting af koreograf Sebastian Matthias. Corpus/Det Kgl. Teater, 2018. Foto: Camilla Winter

 

Ghosting

Disse tre definitioner møder publikum ved indgangen til A-salen, og de er udgangspunktet i den tyske koreograf Sebastian Matthias’ forestilling skabt til Den Kongelige Ballets eksperimenterende kompagni Corpus. Forestillingen hedder slet og ret ”Ghosting”.

Normalt bliver publikum venligt, men bestemt bedt om at slukke deres mobiltelefon, når en forestilling går i gang. Det omvendte er konceptet ved denne forestilling. Bevæbnet med hver vores opladede iPhone trådte vi ind i A-salen, som Corpus har fået som legeplads. Ved en stor tv-plade blev der givet instruktioner om, hvordan vi skulle logge ind på telefonen for at kunne følge forestillingens idé. Der skal gives point for, at teknikken og forklaringerne kører som smurt, og man skal heller ikke fortvivle, hvis ens telefon ikke er helt opladet. Det kan man nå ude i forhallen inden forestillingen.

Med opladede telefoner blev publikum sendt ind i tre forskellige hvide telte, hvor en danser vred sig rundt om os, mens der blev forklaret yderligere om teknikken. Imens steg temperaturen i det lukkede telt, så flere forlod det af mangel på ilt.

Ude i salen igen interagerede de fire dansere med publikum, og der blev gået tæt på – grænsende til det ubehagelige. Det var formentlig meningen. Imens kunne man følge med på sin telefonskærm – og finde sig selv – alt imens der blev tegnet på tv-pladen.

Billedet på, at vi alle bliver overvåget eller overvåger og følger med i venner og bekendtes liv via diverse sociale medier, er en gammel nyhed, men det er da en fin idé at sætte det ind i formaliserede rammer, at nu skal vi følge med, vi skal se efter os selv, og vi skal observere.

Forestillingen var eksperimenterende, men fremstod lidt som en bagatel. Man kunne muligvis forvente lidt mere af nationalscenen.

 

 seb1775 Ghosting af koreograf Sebastian Matthias. Corpus/Det Kgl. Teater, 2018. Foto: Camilla Winter

 

FAKTA:

Ghosting af Corpus

Info: Det Kgl. Teater

Bagom Ghosting

Koreograf: Sebastian Matthias
Kostumer: Sebastian Matthias
Visuel kunstner: Masaru Iwai
Komponist: Ida Lunden
Dramaturg: Marie Haugsted Mors
Koreografassistent: Sóley Freyja Eiríksdóttir
Streaming og videoteknik: Omnivox Aps

Medvirkende: Alexander Stæger, Marco Høst, Alma Toaspern, Hazuki Kojima, Louella May Hogan

Spotting

Terpsichore – alle medier

Moving Arts

RSS FEED

Tilmeld nyhedsbrev

Følg os

Scroll to top